Om Dorthe Kjær

Jeg har haft speciallægeklinik i Viby Centret siden 2004.
 
Inden jeg fik min egen klinik, var jeg afdelingslæge på øre-, næse- og halsafdelingen på Vejle Sygehus, ligesom jeg også har været ansat på Aarhus Sygehus og Aalborg Sygehus.
 
Jeg har 11 års uddannelse bag mig. Først læste jeg medicin på Aarhus Universitet i syv år og blev cand. med. i 1993. Derefter tog jeg min speciallægeuddannelse, som varede i fire år fra 1996 til 2000.
 
På min klinik er der stor mangfoldighed blandt patienterne. De yngste er kun få dage gamle, og de ældste er over 100 år. Vi har også mange patienter, som har deres rødder i andre lande end Danmark. Nogle taler dansk, andre gør ikke, men det løser vi med hjælp fra familie- eller tolkebistand.
 
Mangfoldigheden er en gave for mig som læge, fordi den udfordrer mig både fagligt og menneskeligt.  
 
 
 
 
Øre-, næse- og halslæge Dorthe Kjær | Viby Ringvej 10, 8260 Viby J  | Tlf.: 86 14 27 26